I Danmark findes en lang række asylcentre, der rummer en stor gruppe mennekser, der har et håb om at blive anerkendt som flygtninge, for at kunne blive i Danmark. Men nogle flygtninge har en masse traumer i rygsækken. Uvisheden og ventetiden gør dem utrygge. Hvad kan vi gøre som samfund og, hvordan kunne man forebygge utrygge beboerer?
Hvad er et asylcenter?
Et asylcenter er et sted, hvor personer der har søgt asyl opholder sig. De opholder sig på asylcentre indtil deres sag er blevet godkendt. Deres sag skal godkendes for at de kan blive i Danmark. Asylcentre hjælper uledsagede børn med at få en normal hverdag i Danmark. De hjælper også med at modne dem, så de er klar til at klare sig på egen hånd, senere ud i fremtiden.
Fakta
Opholssted
Uledsagede børn er normalt 4-6 måneder hos et asylcenter, før kommunen sender dem videre til et opholdsted, hvor de kan være fast. På det nye opholdsted bliver der holdt øje med barnet indtil barnet er fyldt 18 år. Når barnet er fyldt 18 år, bliver hverdagen som en hver anden voksens liv. Der skal man selv stå for mad, penge, transport, rengøring osv. Alt dette foregår på det valgte opholdsted. Så man skal selv, stå for det som man førhen har fået hjælp til.
Et opholdsted kunne være ved et familiemedlem, der bor i Danmark, et kollegie eller andet, hvor der bliver holdt øje med barnet.
Er barnet fyldt 18 år og får to afslag af sin sag, bliver personen sendt tilbage til sit hjemland. Hvis man får 2 afslag før man er fyldt 18 år, kan barnet ikke blive sendt tilbage. Så fortsætter barnet med at opholde sig på et asylcenter eller opholdscenter, indtil barnet er fyldt 18 år.
Hverdag
Hverdagen på et asylcenter for børn, vil minde os om f.eks. vores hverdag eller et efterskoleliv. De skal i skole som det første, hvor de er i en modtagerklasse sammen med andre, der ikke kan gå i en klasse som vi kender den. Efter skole laver de meget det samme som os. De kan gå til en fritidsaktivitet, slappe af på deres værelser eller lave en hobby de godt kan lide. Til aftensmad kan de vælge at lave deres egen mad eller spise sammen med de andre i et fællesrum. Men de har en fællesspisning i ugen, hvor børnene hjælper med at lave mad. De får et pengebeløb hver 14. dag som de blandt andet kan bruge på mad, tøj, cigaretter eller andet.
Så deres hverdag afspejler sig meget i vores, forskellen er bare, at vi er hjemme hos vores familie og ikke i et fremmed land. Vi har også vores forældre at læne os op ad, hvis vi har en dårlig dag. Børnene skal lære at klare meget selv og være mere selvstændige.
Børnene kommer ofte fra mellemøsten eller Afrika, men der kan være enkelte ukrainere. Børnene fra mellemøsten har ofte en god indvirkning på hinanden, fordi de alle har nogenlunde samme historie og fortid og samme drøm. Dem fra de mellemøstlige lande ønsker fred i deres land. Oftes er deres drøm også at komme tilbage til deres hjemland og få hus/gård, blive gift og få børn. Ukrainere passer derimod lidt sig selv, fordi de har en mere europæisk baggrund.